Bryllupsdagen, en meget smuk dag. Solen skinnede helt fra morgenstunden – til forskel fra både dagene før, og dagene efter. Lørdag morgen forløb stille og roligt. Vi havde god tid til morgenmaden og morgen-syslerne. Gik måske og ventede lidt på at ”sætte i gang”. Jeg havde bestilt tid, hos min frisør, til de unge piger kl. 10. kom tilbage med de flotteste opsatte frisurer og jeg blev endnu mere spændt på min egen, der skulle laves lidt senere på dagen. Badeværelset var under stærkt pres den formiddag. Vi var mange, der skulle være færdige – Jens og jeg var de sidste, da vi gerne ville have god tid. Især skulle jeg bruge en del tid til at få lagt en perfekt make-up. I løbet af formiddagen formåede Stig at tegne en Smiley med sort neglelak.
Jeg skulle være hos frisøren kl. 12. Jeg syntes tidspunktet var passende, når vielsen skulle finde sted kl. 14.30. Jeg regnede med, at det tog en halv times tid og så ville jeg have god tid til make-up, frokost og afslapning, når jeg kom hjem. Heldigvis havde jeg lagt alt frem og gjort klar inden jeg tog afsted. I samme øjeblik jeg var ude af døren gik Jens i gang med at skrive sin tale til mig (billedet). Det hastede jo ikke og han havde flere gange forsikret mig om, at han nok skulle nå det.
Læs mere om fotografering i Aarhus her
Frisøren
Frisøren går rundt med en lille blomsterbinder i sig. Hun nød virkelig at finde de helt rigtige roser, nippe dem så de blev så ens som muligt, sætte blomstertape på, sætte håret op, sætte blomsten i, nålene, hårlakken o.s.v. o.s.v. Da der var gået 35 minutter begyndte Mille, der nu havde fået sat sit hår, og Åse (der var med til at se efter hende) at blive utålmodig. De gik en tur hen ad gaden – og kom tilbage. Kiggede på mig lidt – og gik en tur hen efter is. Og kom tilbage. Jeg kunne godt se, at dette her kom til at tage meget længere tid end jeg havde beregnet. Frisøren prøvede at berolige mig – jeg skulle nok nå det. Men med alt det jeg stadig skulle nå i tankerne, Håropsætningen tog godt 5 kvarter. Resultatet med de orange buketroser og de små kviste hjertegræs var rigtig flot. Men jeg var på grænsen til panik!
Alle var klædt om, også Martin på 6 år – heldigvis, smilende, afslappede og næsten klar til at tage af sted, da jeg væltede ind af døren, usminket, iført cowboybukser, strik-bluse og brudefrisure, Hvor var I søde, alle sammen. Gommen, der kunne se, at jeg trængte til en stor krammer og som virkelig følte med mig. Brudepigen, der stod klar til at hjælpe mig, alt det hun kunne. Min bror, der var parat med beroligende ord og ”førstehjælpskassen”.
Se flotte bryllupslokaler i hele Jylland
Imens jeg var usynlig for omverdenen
Imens jeg var usynlig for omverdenen og i gang med at gøre mig klar, vrimlede huset med familie og venner der skulle hente børn og aflevere gaver. Brudepigerne holdt mig underrettet hele tiden, og kunne tilsidst oplyse, at nu var Gommen og bestman kørt til kirken. Mit hjerte hoppede et par gange. Det var nu!
Selvfølgelig nåede jeg det hele. Da bilen der skulle køre Birgit, Jannie og jeg til kirken kom, var der endnu et par minutter til lige at trække vejret dybt og nyde det gode vejr, inden vi skulle afsted.
Min bror ventede på mig i våbenhuset. Han overrakte mig den meget smukke brudebuket og vi gjorde os klar til at gå ind. Nu var der kun os to og kirketjeneren. Jeg kæmpede med tårene og vi måtte lige vente et øjeblik inden døren blev slået op og vi kunne gå ind til tonerne af Wagners ”Here comes the Bride”.
Kirkeprogrammet
Kirkeprogrammet havde vi, for fuldstændighedens skyld, givet samme layout som indbydelser og bordkort. Udover selve rækkefølgen havde vi gengivet salmernes tekst, primært fordi vi havde valgt en sang, der ikke stod i salmebogen. Vi havde på forhånd lånt en CD på biblioteket, for at kunne høre de forskellige bryllupsmelodier
”Music for Weddings”, hed den.
Programmet så sådan ud:
- Præludium: Wagner – Bridal Chorus
- Nu titte til hinanden – nr. 697
- I dit korte liv
Efter vielsen spillede organisten J.S. Bach’s Suite no. 3 – Air.
Blomstre som en Rosengård – nr. 60
Det er så yndigt at følges ad – nr. 738.
Postludium: Mendelssohn – A Midsummer Night’s Dream.
Se flere kreative bryllupsbilleder her
Præstens tale
Præstens tale var bygget op over en salme og var ret upersonlig. Det havde hun forberedt os på. Hun var vikar, og vi kendte ikke hinanden i forvejen. Det væsentligste for os var nu også selve kirkerummet som ramme om vielsen og vielsesritualet, som vi synes er meget bekræftende. Min mor havde arrangeret blomster krukker som pynt i kirken, der ikke havde bænke, men stole. Både præst og organist var meget positive overfor vores forslag. Handlingen blev præcis så afslappet og uformel –
så meget ”os” – som vi havde drømt om. Efter vielsen fulgtes vi ud igen, hånd i hånd, som vi kom ind. Lykkelige og forventningsfulde. Vi havde nået et vendepunkt i vores liv. gommens’ mor havde lavet små risposer til alle, så vi fik den traditionelle dosis, selvom vi må sige, at symbolikken om frugtbarhed, ikke lige passer til os… Det var sjovt og en fin tanke, Solen skinnede varmt, da vi trådte ud af kirken. Lykønskningerne strømmede ind over os. Vi var så stolte og lykkelige, begge to.
Alle vores glade, dejlige børn bakkede os helt og aldeles op den dag. De havde brugt meget tid på at forberede nogle overraskelser til os, skulle det senere vise sig.
Læs flere artikler:
Trackbacks/Pingbacks