+4542679011 bryllupslog@gmail.com

Fordele ved en rigtig fotograf – En rigtig fotograf har styr på sit grej, han (eller hun) har det udstyr, der skal til for at fotografere under alle de forskellige forhold, der melder sig på sådan en dag – og han ved hvordan det skal bruges. Han har sans for at komponere et billede, ser de interessante situationer før de opstår, og så er han 100% dedikeret til opgaven. I får et bryllupsalbum af utrolig høj kvalitet, som I kan være stolte over at vise frem – igen og igen…

bryllup

Hvor mange billeder skal man ha’?

Jeg synes man skal ende med tre forskellige albums.

Et digitalt album med ALLE billeder, der er blevet taget på dagen. Så kan man altid vende tilbage, hvis der er en detalje man ikke kan huske eller et specielt øjeblik man vil genopleve.

Et digitalt album med de bedste 200-300 billeder. Det kan vises frem til dem, der er klar til en time eller halvanden med bryllupsbilleder.

Omkring 50 favoritbilleder, der er efterbehandlede, fremkaldt i en fornuftig størrelse og sat i album. Det er de billeder, I vil vise frem – igen og igen. 50 billeder er rigeligt til at gennemleve dagen, og man har både tid og lyst til at nyde detaljerne i de enkelte billeder. (De billeder skal I naturligvis også ha’ digitalt).

bryllupsfotografering

Hvilke muligheder har vi for at få dagen foreviget?

I kan samle billeder ind fra alle de gæster der har et kamera med

Alle familier med respekt for sig selv har efterhånden et digitalt kamera, og mange tager det også med til festlige lejligheder. Hvis I får fat i alle de billeder, der er blevet taget, så er der helt sikkert nogle gode imellem.

Vær forberedt på at få MANGE billeder, og mange ens billeder. Der skal sorteres med hård hånd, og der kan være langt mellem snapsene. I får et album med mange fine billeder, der dog varierer meget pga. de forskellige kameraers kvalitet, opløsninger og indstillinger.

bryllupsfoto

Onkel Hans?

Onkel Hans er altid først med den nye teknik, han har et nyt og avanceret kamera, og det var jo også ham, der tog billeder ved din søsters bryllup.

Stakkels onkel Hans. Hvis han er pligtopfyldende og tager foto opgaven seriøst, så oplever han ikke jeres bryllup ordentligt. Man kan ikke være 100% fotograf og 100% bryllupsgæst på samme tid. Du får et bryllupsalbum, der stort set er identisk med din søsters, og når der ikke er mere plads på hans hukommelseskort, er der ikke flere billeder til jer.

Husk at sætte onkel Hans godt ind i hvad I forventer af ham. Fortæl ham, at han skal koncentrere sin indsats omkring de vigtige tidspunkter (op og ned ad kirkegulv, foran kirken, de vigtigste taler, udskæring af bryllupskagen, brudevals etc.). Kombiner dem med billeder fra resten af gæsterne, så får I et album, I bliver glade for.

Få fat i en rigtig fotograf

Det kommer I ikke til at fortryde. Når I har en fotograf med hele dagen, er I sikre på at få gode billeder. Og hvis I sørger for at få en god én af slagsen, så ender I med et fantastisk bryllupsalbum, som I stolte hiver frem – igen og igen.

Når man tænker på den samlede pris på et bryllup, så vil en rigtig fotograf kun udgøre en lille post på budgettet. Når I frem over sidder og ser billeder, vil I glæde jer over, at I valgte at få en rigtig fotograf med til festen.

Hvis budgettet ikke rækker, kan I jo få en rigtig fotograf til at tage de “officielle” bryllupsbilleder. Så kan I jo spørge onkel Jørgen, om han vil klare resten af dagen.

bryllupsfotografiet

Hvad får jeg for mine penge?

Når dagen er vel overstået, sorterer jeg de uheldige billeder fra, og resten bliver lagt på en hjemmeside til gennemsyn. Jeg giver naturligvis min anbefaling af hvilke billeder jeg synes der er de bedste.

Når I har valgt hvilke billeder, I vil ha’ efterbehandlet, bliver de – et ad gangen – perfektioneret. Der bliver lagt en gennemgående visuel stil (som vi sammen har gennemgået og er enige om), og billederne bliver beskåret.

I får alle billederne, både de efterbehandlede og alle de andre, leveret digitalt.

bryllupsfotos

Hvis du alligevel vælger at holde bryllup uden professionel fotograf, så er her et par gode råd

Der er ikke ret meget lys i et festlokale – eller i en kirke for den sags skyld. Sørg for at gå tæt på motivet i steder for at bruge zoom, så får kameraet mere lys at arbejde med, og husk at give kameraet tid til at focusere, så minimerer du risikoen for rystede og uskarpe billeder.

Hvis ikke du er 100% sikker på, hvad du roder med, så behold kameraet på dets standardindstillinger.

Send brudeparret over i skyggen. Hvis de står i solen, så kniber de øjnene sammen, og det er ikke sådan, de har lyst til at se ud på mormors kaminhylde eller på vennernes køleskab for den sags skyld.

Husk: Det er ikke ham eller hende med det bedste kamera (største, dyreste, flest megapixel, mest zoom ect.), der tager de bedste billeder. Kameraet er et værktøj. Det er brugerens evne til at se, forudse og fortælle en historie med billedet, der afgører, om billederne bliver gode eller dårlige.